I forgårs stillede jeg et klaver på en vej og spillede højskolesange på det. Jeg gjorde det i protest mod regeringens politik der forværrer/fortsætter klimakrisen, som allerede har dræbt millioner af mennesker og sætter milliarder af menneskeliv i fare. Jeg gjorde det for at stoppe møllen der bare kværner videre selvom der er mennesker mellem møllestenene. Politiet anholdte mig, sigtede mig for overtrædelse af straffeloven §119 stk. 4. og bar mig væk da jeg ikke selv flyttede mig og klaveret. 1/

Jeg kunne bruge masser af tekst på at kritisere politiet, eller mediernes dækning, men det vigtigste jeg kan sige er: kom og vær med næste gang, min indbakke er åben. Protesten var arrangeret af Extinction Rebellion som man kan læse om her: xrdk.org/dk/.
Hvis man vil læse mere om hvor vi står med klimakrisen kan jeg anbefale Climate Reality Check som glimrende ressource:
climaterealitycheck.net/
Jeg er klar over at det som hvid mand er meget nemmere for mig at gøre end mange andre. 2/

Og jeg har dyb respekt over for alle der laver og har lavet civil ulydighed under meget hårdere vilkår. XR laver både civil ulydighed fordi vi føler os moralsk nødsaget til at sætte os imod staten og fossilindustriens vanvittigt drabelige grådighed, men også fordi det er en mulighed for at skabe politisk forandring. I Serbien fik borgerne i foråret afskaffet en aftale om minedriftsrettigheder ved at samles på landets motorveje. 3/

I Danmark kom vi I alle nationale medier og fik fuldstændig overbelastet Bellahøj politistation med 139 anholdelser. Hvad kan vi ikke opnå med 1000, eller 10000?
Den her tråd er nok det vigtigste information jeg overhovedet kan bidrage med her på norrebro.space og fediverset i det hele taget, tak for at læse med. Jeg er åben for spørgsmål og ellers ses vi på gaden. 4/4

Follow

@lukas Overblik over klimademonstrationen i forgårs findes i dette toot fra @ScientistRebellion 👇 Og tak for indsatsen Lukas.

social.rebellion.global/@Scien

· · Web · 0 · 0 · 3
Sign in to participate in the conversation
data.coop mastodon

Denne Mastodon server er for medlemmer af data.coop. Du er naturligvis velkommen til at melde dig ind i vores forening hvis du vil være med! Mere info på vores hjemmeside.